Det lærer du
Du opbygger grundlæggende kendskab og kompetencer til at arbejde med forskellige materialer og processer inden for metal, og du lærer at begå dig på et professionelt værksted.
Når du har dansk og matematik er det med udgangspunkt i arbejdet på værkstedet. I dansk kan du bl.a. arbejde med instruktioner, arbejdsbeskrivelser, CV og salgsannoncer for værkstedet, mens du i matematik arbejder med den matematik, du møder på værkstedet. F.eks. kan du lave beregninger på det du skal svejse, samt planlægge indkøb af materialer og skrive regninger.
Du gennemgår kurset §-17 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk skæring, så du er godt klædt på til at begå dig på værkstedet.