TRANSPORT & LOGISTIK

På Transport og Logistik står vi for opgaver inden for både person- og godstransport, modtagelse og afsendelse af varer, samling af møbler og færdiggørelse af kontormiljøer samt en masse andre opgaver. Vi håndterer både interne projekter og opgaver for eksterne kunder. Vi er også ansvarlige for lagerføring af alt fra inventar og rengøringsmidler til arbejdstøj og paptallerkner på skolen. Kort sagt tager vi os af alt det, der gør, at andre kan passe deres arbejde.

Under temaet Service og transport får du lov at prøve dig selv af som en del af et professionelt team i en transportvirksomhed. Du får erfaring med klargøring, på- og aflæsning, færdsel i trafikken, transportveje, kundepleje, montering af møbler, emballering og lagerstyring. Værkstedet giver dig et rigtig godt springbræt til både at søge arbejde eller få en uddannelse inden for transport og logistik.

Værkstedet er godkendt til lærlinge.

PROJEKTER UNDER EU

FGU Østjylland vil lave autentisk arbejde for vores elever, hvorigennem de gerne skal øge deres kendskab til de maritime uddannelser. Det autentiske arbejde skal tage udgangspunkt i at skabe muligheder for at øge antallet af besøgende på Randers Fjord, ved at øge tilgængeligheden og tilbyde oplevelser for målgrupper, der normalt ikke har adgang til fjorden fra vandsiden. Disse grupper skal have mulighed for at få viden og historier om Randers Fjord, samtidig med de kommer ud at se stederne. Derudover vil vi også indgå i en faciliterende rolle for forskellig aktører, f.eks. transportopgaver på Randers Fjord eller at holde opsyn på de forskellige shelterpladser - der kun er tilgængelige fra vandsiden.

http://ec.europa.eu/agriculture/rural-development-2014-2020/index_da.htm

 

Nogle af vores elever får en unik mulighed for at få skumsprøjt i håret og viden under redningsvesten i vores maritime forløb under Erasmus+

Det maritime forløb er en intro til det maritime fagområde. Det er oplagt for elever, der har lyst til at sejle, arbejde på en havn eller måske drømmer om et job offshore eksempelvis på en boreplatform eller ved en havmøllepark. Man får en grundig indføring i alt fra begreber og søfartens historie til knob og førstehjælp, og man lærer hvordan man gebærder sig både tæt på og ude på vandet.

Forløbet er en del af et strategisk samarbejde imellem flere europæiske samarbejdspartnere med sejlads som fokus og er støttet af Erasmus+

  • LinkedIn Social Icon
  • Facebook Social Icon
  • Instagram

KONTAKT

Randers 
Engboulevarden 30
8960 Randers SØ
tlf:  86 41 82 00

mail@fguoj.dk

EAN 5798000561724

CVR 39815478

Randers 

Dalagervej 6, Virring

8960 Randers SØ

Randers 

Brusgårdsvej 17

8960 Randers SØ

Norddjurs

Grenå

Åstruphegnet 25,

8500 Grenå

 

Favrskov

Hadsten 
Østergade 6
8370 Hadsten

 

Syddjurs

Ryomgård
Vestergade 67
8550 Ryomgård

 

© 2019 Multimedie, Randers