Det lærer du
Du lærer, hvad det vil sige at arbejde med håndværk på en byggeplads eller i en produktionsvirksomhed.
Du får masser af praktisk erfaring i forskellige områder og opgaver inden for håndværk og produktion.
Vi arbejder med emner, hvor du opbygger viden og kompetencer til både processer, maskiner og materialer inden for forskellige håndværksfag.
Hvis du har dansk og matematik, som foregår på skolen, vil det tage afsæt i dit arbejde på værkstedet eller i virksomheden. Det kan være, at du laver projektbeskrivelser og salgstekster, og at du f.eks. regner på materialer og tilbud, laver arbejdstegninger og meget mere.
Vi arbejder også med PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære og Erhvervslære), hvor du f.eks. lærer at lave et budget, skrive et CV, lærer hvordan man skaber et godt arbejdsklima og hvordan man får et godt arbejdsliv.
Du bliver også tilbudt flere forskellige kurser såsom §17, stilladskursus, motorsavsbevis eller truckbevis.
Tilvalgsfag:
Det er desuden muligt (udover de almene fag) at tage valgfag, såsom:
– Engelsk
– Identitet- & medborgerskab
– Naturfag
– Samfundsfag