Vores vision er at udvikle en pædagogisk praksis, som er målrettet den enkelte elev og dennes unikke behov og mål. Den individuelt orienterede læringstilgang praktiseres gennem deltagelse i inkluderende forpligtende arbejdsfællesskaber. Det er via fællesskaber vi udvikler os.
Mission
At ruste eleverne fagligt, personligt og socialt til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet
Værdier
Anerkendende
Vi møder den enkelte med respekt og empati. Vi lytter og tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse. Vi motiverer til positive forandringer og øget selvværd.
Imødekommende
Vi møder den enkelte, der, hvor vedkommende er. Vi tager imod med åbenhed og giver konstruktiv feedback.
Inspirerende
Vi gør det sjovt og levende at lære. Vi skaber en kultur, der giver alle lyst til at bidrage.
Nærværende
Vi giver os tid til den enkelte. Vi tror på den enkelte. Vi tror på, at nærvær beriger og udvikler.
Inkluderende
Vi sikrer, at alle er med og oplever at være en del af fællesskabet. Sammen bliver vi bedre.
Direkte
Vi er uformelle og umiddelbare. Vi er direkte i vores kommunikation. Vi går til sagen uden svinkeærinder.
Kerneopgaven
“Progression, værdighed og kvalificeret selvbestemmelse”
I FGU Østjylland fortolker vi den lovmæssigt givne kerneopgave sådan, at vi skal understøtte elevernes udvikling mod kvalificeret selvbestemmelse og øget værdighed. Hvor kvalificeret selvbestemmelse er at kvalificere sig i bredden og dybden til voksenlivet, samt ungdomslivet selv, er værdighed en udvikling mod at anskue sig selv med værdighed; se sig som ligeværdig og havende et legitimt krav på at blive behandlet med værdighed af andre.
Vores elevmålgruppe omfatter elever, som af mange forskellige årsager er i en mere eller mindre sårbar uddannelses- eller arbejdssituation. Mangfoldigheden er derfor stor og vi skal imødekomme denne, så vores tilbud tilbyder hele målgruppen passende udfordringer og trygge rammer.
Vores elevgruppe arbejder i hold- og arbejdsfællesskaber, og med en særlig FGU-pædagogik, der baseres på produktionsskolernes værkstedspædagogik i kombination med almenundervisning, skal eleverne rustes fagligt, personligt og socialt til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
På den måde arbejder vi med transformativ læring: ”Jeg er en anden end da jeg startede. Jeg kan mere, forstår mere og kan, på en ny måde, indgå i forpligtende arbejds- og uddannelsesfællesskaber”
§ 1. Forberedende grunduddannelse skal give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse.
§ 2. Forberedende grunduddannelse skal gennemføres i et inkluderende læringsmiljø, hvor undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og har til formål at bidrage til at: styrke elevens selvstændighed og faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer,styrke elevens samfundsengagement, demokratiske dannelse og kompetencer til aktiv deltagelse i demokratiet og samfundslivet som ligeværdig borger i et demokratisk fællesskab,give eleven erfaringer med samarbejde og arbejdsforholdene på en arbejdsplads og kendskab til rettigheder og pligter i arbejdslivet ogfremme elevens mulighed for social mobilitet og for at udvikle sit potentiale fuldt ud. § 3. Forberedende grunduddannelse skal hovedsagelig kvalificere eleven til optagelse på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, men skal også kunne kvalificere eleven til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf- eksamen (hf med eller uden overbygning) og andre gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser. Stk. 2. Uddannelsen skal endvidere give eleven mulighed for at få et kvalificeret fundament for at opnå beskæftigelse som ufaglært på arbejdsmarkedet, hvis dette er fastsat som målet i elevens uddannelsesplan.
Det står centralt i den politiske ambition for FGU, at den nye uddannelse skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan, og at den skal være praksisrettet. Ambitionen er at udvikle en under- visning, der adskiller sig markant fra de traditionelle undervisningsformer, som eleverne kommer fra – samtidig med, at vi skal bygge bro til ungdomsuddannelserne.
Vores vision er at udvikle en pædagogisk praksis, som er målrettet den enkelte elev og dennes unikke behov og mål. Denne stærkt individuelt orienterede læringstilgang praktiseres i deltagelse i rummelige forpligtende fællesskaber. Det er via fællesskabet vi udvikler os.
Det er vores pædagogiske grundantagelse, at eleverne lærer og udvikles gennem relationer og refleksioner i/over deltagelse i praktiske lærende aktiviteter. Vi arbejder ud fra en læringscirkel, der består af tre kerneområder: relation, produktion og refleksion. Det er denne læringscirkel, der udgør vores pædagogiske grundlag.
Vi arbejder ud fra en læringscirkel, der består af tre kerneområder: relation, produktion og refleksion. Denne læringscirkel udgør vores pædagogiske grundlag
Vi arbejder ud fra en læringscirkel, der består af tre kerneområder: relation, produktion og refleksion. Denne læringscirkel udgør vores pædagogiske grundlag
”Al undervisning på FGU har en relation til praksis. For både almene fag og faglige temaer centrerer undervisningen sig om at gøre det faglige virkelighedsnært, så for eksempel teorier fra de faglige områder kædes sammen med det, de unge arbejder med i praksis. Dette kan både ske gennem undervisning i almene fag, i værksted eller i praktik, alt efter hvilket spor den unge går på.”
FGU pædagogik er en praksisrettet pædagogik som, forenklet sagt, behandler både almene fag og erhvervsfaglige fag ud fra et anvendelsesperspektiv. Det vil sige, at faget som domæne ikke er et mål i sig selv. Eleverne skal altså ikke lære dansk for at finde interesse i dansk litteratur og grammatiske regler. De skal ikke lære om træ og træarters specifikke kvaliteter osv. Det er fint, hvis de finder interesse derfor, men det er ikke FGU’s opgave at sikre dette.
Derimod er det FGU’s opgave at sikre sig, at eleverne kan anvende de fag de møder på FGU. Det gøres gennem en praksistilgang, hvor fagene hele tiden bliver kontekstualiseret i og af praksis. På PGU og EGU er praksisformen konkret autentisk produktion og opgaveløsning som aftages af andre. På AGU er praksisformen konkrete autentiske handlinger-/aktioner i samspil med værkstedseksternes aktører.
Dvs. at eleverne skal kunne opleve en umiddelbar anvendelsesværdi af de fag og den teori de møder på FGU. Dette er et brud med pensumtænkningen i retning af en radikal kvalificeringstilgang, hvilket kan give udfordringer ift. de elever, som søger mod HF mv., hvor fagene er et mål i sig selv. Elever som har HF mv. som målsætning i deres uddannelsesplan, skal have mulighed for at øve sig i opgaveskrivning mv., hvilket kan gøres i de 10 timer/ugen som eleverne har til rådighed uden for undervisningstiden.
Helhedsorienteret undervisning er en gennemgående undervisningsform på tværs af FGU og betyder at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleven kender fra sin omverden, eller skal lære at kende. Dette er baseret på den erfaring, at elever oplever større motivation til at lære, når de oplever, at undervisningen er tilrettelagt i meningsfulde forløb, der knytter an til noget, der er kendt fra verdenen uden for skolen.
Helhedsorienteret undervisning kan knytte sig til de erhverv eller samfundsforhold, som undervisningen retter sig mod. I undervisningen brydes helheden op i mindre dele og sammenhængen synliggøres for eleverne. Ved at tage udgangspunkt i en helhed (fx bygningen af et legehus) bliver de enkelte dele af faget (fx beregning af vinkler og længder) i højere grad meningsfulde og relevante for eleven, end hvis delene blev introduceret som selvstændige emner.
Helhederne findes i den virkelighed, som eleverne møder i produktionen på PGU, i praktikken på EGU, fra praksis på AGU eller fra deres egen virkelighed og det omgivende samfund og erhvervsliv. Den helhedsorienterede undervisning er hermed tæt forbundet til den praksisbaserede undervisning, autenticitet og praksisfællesskab i FGU.
Skolens samlede virke skal bygge på følgende generelle mål og kendetegn for undervisningen i fag og faglige temaer samt for skolens øvrige aktiviteter:
Der arbejdes med indhold i den konkrete omverden f.eks. i form af autentiske opgaver, og eleverne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge. Herigennem opnår eleven både faglig og almen dannelse samt faglig læring.
Eleven deltager i praksisfællesskaber, som styrker deres dannelse og kompetencer til at indgå i arbejdet på en arbejdsplads. I de tilfælde hvor de giver mening, arbejdes der med sidemandsoplæring, ved instruktion og efterligning.
Underviseren er en autentisk identifikationsmodel for eleven og autenticiteten bygger på kendskab og erfaring inden for det beskæftigelsesområde, der indgår i det faglige tema, og som underviseren selv er udlært inden for.
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleverne enten kender, eller skal lære at kende. I læringsforløbet brydes helheden op i mindre dele og sammenhængen synliggøres for eleverne. En tydelig forbindelse mellem dele og helheder skal gøre undervisningen meningsfuld og relevant for den enkelte elev.
Det synliggøres for eleverne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle.
Undervisningen ekspliciterer forskellige læringsstrategier, som eleven kan tilegne sig; herunder strategier til arbejde før-fase (aktivering af bestående viden og erfaringer), undervejs-fase (bearbejdning og systematisering) og efter-fase (anvendelse og konsolidering) i både praktiske og teoretiske læringssituationer.
Undervisningen og læreprocesser tilrettelægges struktureret med henblik på progression for hver elev. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Eleven stilles over for opgaver der kræver, at eleven selv er aktiv.
Der tages udgangspunkt i elevens forudsætninger og mål. Elevforudsætninger omfatter både faglige, sociale og personlige forudsætninger. Eleverne vil være på forskellige niveauer, lære i forskellige tempi og have forskellige mål i de individuelle uddannelsesplaner og forløbsplaner. På den baggrund tilrettelægges og gennemføres undervisningen differentieret med henblik på at tilgodese progression.
Undervisningen tilrettelægges praksis- og problemorienteret med henblik på, at eleverne anvender deres personlige, faglige og sociale kompetencer til at skabe og udvikle produkter og herved udvikler deres innovative kompetencer.
Underviserne skal have fokus på den enkelte elevs behov og udfordringer. Samtidig skal underviserne have et kontekstorienteret fokus på at skabe forskellige læringsmuligheder og læringsarenaer for forskellige grupper af elever. Det indebærer en tilrettelæggelse af undervisning for fællesskabet, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, potentialer, behov og interesser. Der benyttes forskellige metoder, som tilgodeser, at elever har forskellige udgangspunkter for læring.
Underviseren er i dialog med eleven om den faglige progression, og hvad eleven fremadrettet skal arbejde med for at nå de opstillede læringsmål. I denne feedback-proces bidrager både eleven og underviseren med refleksioner over læringen og opnåelsen af de opstillede læringsmål.
Der er både i og uden for undervisningen en løbende dialog med eleverne om deres retning mod uddannelse og beskæftigelse. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne løbende inddrager deres læring og øvrige erfaringer til at kvalificere deres valg.
Det er gennem undervisningen, læringen og relationerne mellem underviseren og eleven – og eleverne imellem – at de unge dannes til borgere og deltagere i fællesskaber i samfundet. Uddannelsen skal således åbne verden for eleven ved at give redskaber til forståelse og deltagelse som menneske, medmenneske, borger og arbejdstager. Den skal understøtte, at eleven tilegner sig grundlæggende færdigheder, der kan hjælpe eleven til at forholde sig ansvarligt til verden og indgå aktivt i forskellige fællesskaber.
