Grafisk01
Grafisk01

Grafisk02
Grafisk02

Grafisk04
Grafisk04

Grafisk01
Grafisk01

1/4

GRAFISK

På Grafisk arbejder vi kreativt med alt fra seje plakater til flotte logoer og lækre brochurer. Vi står for en række forskellige interne opgaver for FGU Østjylland, som plakater, roll ups, annoncer, bannere og hvad der ellers skal bruges til markedsføring, arrangementer og meget mere.

Du lærer at navigere i en række af Adobes programmer og får lov at prøve kræfter med grafisk opsætning, billedbehandling og tekstarbejde – både på egen hånd og i større eller mindre grupper.

Vi arbejder og samarbejder både nysgerrigt og humoristisk, vi giver plads til, at alle byder ind og vi er ikke bange for en udfordring.

Du behøver ikke at kunne tegne for at være en del af værkstedet.

Under temaet Kommunikation og medier har vi fokus på at skabe skarpe, grafiske udtryk. Du lærer at begå dig i en række professionelle programmer, og du udvikler blandt andet kompetencer i at samarbejde, fokusere, tilrettelægge, tage beslutninger og omsætte tanker og ideer til lækre, grafiske produkter. Værkstedet er et rigtigt godt springbræt, hvis du er interesseret i de teknisk-kreative uddannelser som eksempelvis skiltemaler, prepress-medarbejder eller mediegrafiker.

Andre værksteder under Kommunikation og medier
Multimedie og kommunikation Norddjurs
Multimedie og kommunikation Randers