press to zoom

press to zoom

press to zoom

press to zoom
1/7

FGU FLEX

På FGU Flex starter du med at gå i skole enten 100% online eller delvist online kombineret med, at du er til undervisning på et af skolens andre værksteder i op til 3 dage om ugen.

 

Målet med at gå på FGU Flex er, at du kommer godt i gang som FGU-elev og bliver klar til at deltage i undervisningen på værkstederne på skolen.

 

Selvom du ikke er fysisk på skolen hele tiden, er du elev på FGU Østjylland på lige fod med de elever, der har fast fremmøde på de andre værksteder.

 

Den første gang mødes vi fysisk på en af vores afdelinger. Her hjælper vi dig i gang med at bruge de online systemer, og du har mulighed for at låne en computer af os, hvis du ikke selv har en.

Det laver vi på FGU Flex

 

På FGU Flex har vi undervisning i dansk, matematik og PASE.

 

Når vi har online undervisning, mødes vi til samlinger på Teams, vi har fælles undervisning noget af tiden og du får opgaver, som du løser selvstændigt og afleverer via OneNote.

 

Udover den online undervisning, vil der hver uge være tilbud om undervisning eller en aktivitet på en af skolerne, hvor du kan mødes med resten af FGU Flex-holdet.
Hvis du har mod på det, har du også mulighed for at møde op og deltage i valgfag på en af skolerne.

 

 

Sådan kommer du på FGU Flex

 

Tilmelding foregår via KUI.
I udarbejder sammen en målgruppevurdering, som KUI sender til FGU Østjylland.

 

FGU Flex er for dig, som

 

·         (endnu) ikke er klar til undervisning med fuldt fremmøde.

·         og som er i stand til at følge undervisning online.

·         og som bor max en times kørsel i bil fra Randers.

FGU Flex findes på alle institutionens afdelinger