Alle elever skal kunne opleve sig inkluderet med værdige relationer i et kompetenceudviklende og dannende læringsmiljø på FGUOJ. Ambitionen er at udvikle et inkluderende læringsmiljø, der ved sit individuelle elevfokus og praksisorientering adskiller sig markant fra de traditionelle undervisningsformer, som eleverne kommer fra og samtidig bygger bro til ungdomsuddannelserne og til arbejdsmarkedet. Oplevelsen af at være inkluderet er en forudsætning for trivsel. Trivsel fremmes igennem en oplevelse af selvbestemmelse, en oplevelse af samhørighed/at høre til samt en oplevelse af at mestre. Trivsel fremmes desuden af tryghed, inddragelse, struktur og forudsigelighed, værdig kommunikation. Dette betyder et opgør med den fagorienterede holdundervisning til fordel for en elevorienteret individuel læring og dannelse i forpligtende fællesskaber igennem praktiske læringsaktiviteter præget af trivselsfremmere. Vi skal fastholde den høje trivsel målt i undervisningsministeriets årlige trivselsundersøgelse på 93,4% i 2021. Samt have et trivselsniveau minimum på landsgennemsnittet (93,9%) i 2023 og fremover.