Engboulevarden | Køkken

PGU |

Det laver vi

Vores hovedopgave er at tilberede og servere morgenmad og frokost for elever og undervisere, både på Engboulevarden og som catering til nogle af de andre afdelinger. Vi laver også ind imellem mad til særlige arrangementer på skolen.

Vi arbejder ud fra ‘jord til bord-princippet’, har fokus på det grønne sunde køkken og anvender råvarer fra nærmiljøet. Det betyder bl.a., at vi stræber efter at bruge mindre kød samt årstidens danske grøntsager.

Hver dag laver vi dagens ret, salater, sandwich og morgenmadsbuffet.

Det lærer du

Du lærer hvad det kræver at arbejde i et køkken. Det betyder alt fra samarbejde til tilberedningsmetoder, hygiejne og ergonomi. Du får også mulighed for at tage hygiejnebevis og kursus i ergonomi.

I dansk kan du f.eks. skrive opskrifter og menuer eller beskrive tendenser inden for mad, hygiejne, sundhed og ernæring.

I matematik kan du f.eks. omregne opskrifter og lave budgetter.

Sådan kan en dag se ud

08.00: Morgenmad og samling
08.30: Fremstilling af dagens menuer
11.30: Servering, frokost og samling
12.00: Rengøring og nedlukning af køkken og kantine
13.45: Evaluering af dagen
14.00 / 13.30: Tak for i dag

Dette er et eksempel på en dag – det er ikke sikkert, at alle dage er ens.

Det meste af almenundervisningen er samlet, så du har enten dansk eller matematik en hel dag hver uge.


Tilvalgsfag:

Det er desuden muligt (udover de almene fag) at tage valgfag, såsom:

– Engelsk
– Identitet- & medborgerskab
– Naturfag
– Samfundsfag

Vejledere og undervisere på Køkken