Mikkel baner vejen for helt ny uddannelse i Randers: – Vi kan så meget mere nu

I begyndelsen af året skrev FGU Østjylland i Randers faktisk danmarkshistorie. De stod nemlig med en ny lærling på skolen, der er den første på alle FGU-afdelinger med en kontrakt, som ellers ikke har været mulig at lave førhen. Og selvom han har kontrakt med en skole, betyder det ikke, at opgaverne er uden ansvar.