Planlægning og initiativer har været i gang længe og mange har gjort sig umage! Heldigvis kunne det ses på resultatet, hvor vi i år har sendt et flot overskud på i alt 95.285 kr. videre til nødlidende børn i hele verden ❤️
Nederst på siden kan du se billeder fra de forskellige indsamlingsaktiviteter
Mange pantflasker gør et stort beløb
På skolerne Brusgård, Engboulevarden og Ryomgård er der sidens sidste års indsamling sluttede, indsamlet pantflasker for i alt 6.871 kr. Disse penge røg direkte ind på indsamlingen og udgjorde et stærkt udgangspunkt for årets indsamling.
Julen bragte et flot overskud
I Ryomgård valgte vi i år, at overskuddet fra vores årlige julemarked skulle gå til Danmarks Indsamling. Det betød, at de mange glade gæster gik hjem med smukke julebukke, dekorationer, keramikting, småkager, juleknas og meget mere – samt ikke mindst fyldte maver – og til gengæld gav os mulighed for at sende overskuddet på 2.404 kr. videre til gode formål.
På Engboulevarden gik vi i køkkenet. Her sørgede køkkenelever og lærlinge for, at alle medarbejdere kunne købe sig til en velsmagende jul i form af småkagedej, varmrøget laks, hjemmelavet sovs og rødkål samt både ferske og forstegte ænder. Mange benyttede sig af tilbuddet, og med 20 kr. fra hvert indkøbt element til julebordet blev der indsamlet 2.460 kr.
Bilvask og banko betalte sig i Randers
Omsorg og sundhed, Sundhed og bevægelse og Køkken på Engboulevarden lagde sig også i selen i ugerne op til DR’s indsamlingsshow. Her blev reklameret på sociale medier og gode, gammeldags plakater i nærområdet om, at alle var velkomne på adressen. I første omgang blev der løbende vasket og rengjort biler, og på trods af det kolde vintervejr, blev arbejdet udført med højt humør! Det indbragte i alt 3.410 fortjente kr. Anerledes lunt var det den januareftermiddag, indsamlingen fortsatte i skolens kantine med en hyggelig omgang kaffe, kage og banko. Vores indsamling af sponsorerede præmier til bankospillet inden var gået så godt, at der også måtte gang i amerikansk lotteri for at få det hele afsat. Det var således ikke mange af gæsterne, der gik tomhændede hjem fra bankospillet, som indbragte et overskud på 2.903 kr.
Stor tak til Randers Kød, BC Catering, Friluftsland, Nørrebro, Babysam, Bog og idé, Intersport, SparNord, VVS Center Bjarn Ørste, EDC, Arbejdernes Landsbank, PARK By Hair Trends, Profil Optik, Nyt Syn, Dinnie Skønhedssalon, Vennelyst Bageri, Freja, Ønskehjørnet, Børneloppen, Flying Tiger Copenhagen, Normal, Vinoble, By Sølvtofte, Poul M og Delikatessehuset for at støtte arrangementet.
Banko i Ryomgård gav stærkt bidrag
I Ryomgård inviterede de endnu engang venner, familie og naboer inden for i slutningen af januar – denne gang til flot frokost og bankospil. Menuen stod på kalvesteg stegt som vildt efterfulgt af kaffe og Rubinsteinkage. Med flot støtte fra de lokale forretningsdrivende blev banko-spillet også her behørigt honoreret med sponsorgaver til fuld plade og originale værker fra skolens Sundhed og krea-hold til dem, der vandt på rækkerne. Hele hærligheden skabte et bidrag på 4.205 kr.
Stor tak til BC Catering, SuperBrugsen Ryomgård, XL Byg Ryomgård, Frisør Rovand, Hair by Adelsbøl, Shell Ryomgård, Forlaget Farveskyen, Ryomgård Hvidevarer og Netto Ryomgård for at støtte arrangementet.
Velgørenhedsmiddagen som indsamlingens kransekagefigur
På Engboulevarden blev der lørdagen inden DRs afslutningsshow også dækket op til den helt store finale. Med runde borde, hvide duge, friske blomster, levende lys og 5 serveringer blev gæsterne forkælet til årets velgørenhedsmiddag. Gourmetoplevelsen blev akkompagneret af skolens musik-hold, som spillede op til fællessang og leverede egne numre, komiker Niels Nørkjær, bandet ekkolys og til sidst rundet af af DJ Mikkah som åbnede dansegulv og afterparty.
Undervejs blev der ligesom sidst år holdt auktion over en mængde fede oplevelser og flotte effekter doneret af en række lokale erhvervsdrivende. Sidste år indbragte auktionen ca. 32.000 – et tal, vi på ingen måder turde tro på, vi kunne matche i år. Gæsterne gjorde imidlertid al tvivl til skamme og 1. 2. 3. – solgt! Det samlede beløb for auktionen endte på imponerende 44.000 kr! Og alt i alt blev resultatet af velgørenhedsmiddagen et overskud på 73.032 kr. Vi har endnu ikke helt fået armene ned!
Stor tak til BC Catering, Plantorama Randers, Cimbria Randers, Djurs sommerland, Dynefabrikken, Føtex Mariagervej, Green Adventure, Kulissen Randers, Plantorama Randers, Randers FC, Randers Golf Klub, Randers Kød Engros ApS, Randers Regnskov, STARK, Tress Sport & leg, Wine Boutique, Hadsten, Würth, AVPRO, DJ Mikkah, DJ Ekkolys og komiker Niels Nørkjær.






























Tak til de medier, der hjalp med at fortælle historien
Din Avis Syddjurs
Din Avis Randers
Danmarks Indsamling
https://danmarksindsamling.dk/2024/11/26/skole-vil-slaa-sidste-aars-indsamling-paa-87-075-kr/