Vi søger en ejendomsservicetekniker, tømrer, murer, maler, etc. med interesse for ejendomsserviceteknik.
Du vil indgå i et team som ser individet og potentialet i hver elev – læser deres behov og lytter til deres drømme – hjælper dem med at finde den rette vej med udgangspunktet i den autentiske produktion på værkstedet.
Målet med undervisningen
er at eleven opnår kvalifikationer, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse.
Du skal:
- sammen med de 2 andre fagundervisere undervise elever på skolens byg, bolig og anlægshold, herunder være med til at facilitere vores aktiviteter i Djurssommerland.
- kunne planlægge og udføre praksisundervisning i tilknytning til produktionen/opgaveløsningen. Dit undervisningsmæssige udgangspunkt skal være i værkstedets produktion, hvori almenfagene integreres.
- se kvaliteten i, at undervisningen både rummer udvikling af personlige, sociale, faglige og almene kompetencer.
- samarbejde tæt med andre fagundervisere, almenundervisere og vejledere i integreret og differentieret undervisning og undervisningsplanlægning.
- have fokus på elevens individuelle mål fra forløbsplanen og drøfte/ajourføre elevens forløbsplan mindst en gang hver måned.
- afvikle forløbssamtaler, herunder opfølgning på elevers trivsel og udvikling.
- arbejde kontinuerligt med elevernes faglige, sociale, personlige progression.
iværksætte erhvervstræning og kombinationsforløb i samarbejde med elev, almenundervisere, vejleder og andre relevante aktører. - have kendskab til vores målgruppe.
Personligt er du:
- ressourceperson som kan forene det at have positive forventninger, stor tålmodighed og empati.
- stærk på relationskompetence, du er god til at skabe kontakt og relationer til vores elever på en respektfuld og tillidsskabende måde.
- stærk på pædagogiske kompetencer.
- holdspiller, som ser styrken i at samarbejde fagfagligt og tværfagligt for bedst at løse kerneopgaven.
- netværker, som finder det interessant at samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
- god til at samarbejde.
Vi tilbyder:
- en udfordrende og spændende stilling i en nyere organisation
- en personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job
- en arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum, hvor vi drager omsorg for hinanden og hvor vi har plads til vores forskelligheder
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling, et godt arbejdsfællesskab med kolleger som er stærkt engagerede i målgruppen. Du bliver en del af et tværfagligt læringsfællesskab med fagundervisere, almenunderviser og vejleder
Ansøgning, ansættelse mm.
- Send din ansøgning til
job@fguoj.dk - Tiltrædelse 1. januar 2025
- Ansøgningsfrist 25. november 2024 kl. 08.00
Vi anbefaler dog, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Udover din ansøgning bedes du medsende CV og evt. eksamensbevis(er) – gerne det hele i én samlet fil. - Samtaler forventes afholdt
27. november
Umiddelbart efter samtalen vil vi indhente referencer. - Løn og ansættelsesvilkår:
Fastansættelse 37 t/ugen
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst
Løn i henhold til gældende overenskomst - Hovedarbejdssted
FGU Østjylland, Vestergade 67, 8550 Ryomgård.
Tjenestested er FGU Østjyllands 5 skoler. Hovedarbejdssted er afdeling Ryomgård. - Har du spørgsmål?
Du kan henvende dig til
Afdelingsleder (Spørgsmål til stillingen)
Karsten M. Pedersen
2339 3227
kpe@fguoj.dk
HR-ansvarlig (Spørgsmål til ansættelsesforhold)
Poul Bernth Jensen
6012 5591
pbj@fguoj.dk
FGU Østjylland ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Om os og FGU
Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. FGU skal give de unge kompetencer og motivation til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job. Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.
FGU består af 3 linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelsen (EGU). FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Der er to afdelinger i Randers, samt en afdeling i henholdsvis Grenå, Ryomgård og Hadsten.
Vil du vide mere?
- Om FGU Østjyllands værdier
- Om kerneopgaven og vores pædagogiske profil
- Om FGU generelt https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/undervisning- og-laeringsmiljoe
- Om afdelingen Ryomgård
- Hør om en undervisers dagligdag her.
- Hør om elevernes oplevelser her.
- Facebook: FGU Østjylland
- Instagram: fgu.ostjylland